Videre med Davinci Resolve – modul 2: Avanceret
KURSET HENVENDER SIG TIL:
– Foto – fotografer
– Fotojournalister
– TV – foto og redigering
– Journalister
– Kommunikatører
– Marketingsfolk
– Eller andre der skal igang med videoredigering
Videre med Davinci Resolve – modul 2: Avanceret
Den avancerede dag er skabt til dig, som har gennemført Modul 1, Intro-dag – eller som har et tilsvarende kendskab til Davinci Resolve.
Udbytte:
Efter denne dag har du lært at få stillbilleder til at spille sammen med video. Din redigering er blevet lettere med brug af keywords/subclips. Du har lært at arbejde med lyd såsom speak, musik, soundbits og meget mere. Din film får en bedre finish – og husk: Lyden er mere end 50 % af den færdige film.
Indhold:
Vi går dybere ind i redigering af video med Davinci Resolve og arbejder med at gøre filmen mere seværdig. Vi tager fat på organiseringen af dit råmateriale, så du ikke mister overblikket. Vi trækker stillbilleder ind og får dem til at spille sammen med videoen, og vi arbejder med lyden i flere dimensioner som f.eks. speak og underlægningsmusik.
Henvender sig til:
Kurset henvender sig til brugere, der har gennemgået Modul 1 (Intro-dag) eller dig, som har tilsvarende kendskab til Davinci Resolve, og som vil videre med programmet.
Undervisningsform:
- Afvikles kurset som holdundervisning er det med 4-8 deltagere.
- Afvikles kurset som solo 1:1 undervisning afholdes det enten hos dig eller hos Modulkursus i Odense. Dato og sted aftales ved bestilling
Der vil være introduktion, oplæg og praktiske øvelser. Du får udleveret kursusopgaver med tilhørende videofiler.
Efter endt kursus får du et kursus diplom
————
Evt. spørgsmål til dette kursus kontakt kursusarrangør Robert Wengler på 20430656
GODKENDT KURSUSUDBYDER:
Foto: Privat
Robert Wengler, indehaver af Modulkursus. Selvstændig fotojournalist og uddannet pressefotograf fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986 og har arbejdet som pressefotograf på Fyens Stiftstidende i Odense i mere en 30 år. Siden år 2000 har jeg været underviser, kursusleder og kursusudvikler på adskillige kurser under Den Journalistiske Efteruddannelse (DJE), Update, Boost samt egne udbudte kurser inden for bl.a. videoredigering i Final Cut Pro X, Adobe Premiere, Davinci Resolve, Lightroom, Adobe Photoshop, Capture One, fotografering, lyslægning med mere.
Generelle regler:
Kurset er en del af tre modulopbyggede Davinci Resolve-kurser. Modulerne kan tages samlet eller enkeltvis. Det eneste krav er, at kursisten skal have gennemgået foregående modul eller have lignende kendskab til indholdet.
*For at opnå rabat på flere moduler, skal de bestilles samlet.
1 modul*: 3975,- / PU tilskud: 900,- Intro modul
2 moduler*: 7700,- / PU tilskud: 1800,- Avanceret modul
3 moduler*: 11425,- / PU tilskud: 2700,- Expert modul
For solokurser er prisen:
*For at opnå rabat på flere moduler, skal de bestilles samlet.
1 modul*: 6000,- / PU tilskud: 1300,- Intro modul
2 moduler*: 11750,- / PU tilskud: 2600,- Avanceret modul
3 moduler*: 17500,- /PU tilskud: 3900,- Expert modul.
Rabat fratrækkes på faktura.
Kursusprisen er eksklusiv moms.
Kurset bliver afholdt som klasseundervisning i små hold på 4-8 elever. Undervisningsformen er tavleundervisning vekslende med individuelle øvelser.
Hver kursist medbringer selv en PC/Mac med nyeste Davinci Resolve installeret. Kursisten skal desuden medbringe en ekstern harddisk med minimum 500 GB fri plads.
Kurset starter kl. 09.30 og varer til 16.30. Ved ankomst er der morgenkaffe med brød. Frokosten bliver serveret kl. 12.30, og midt på eftermiddagen serveres der kage. Regelmæssige pauser bliver lagt ud over dagen.
Der er adgang til vand, kaffe/te og frugt gennem hele kursusdagen.
Alle kursister får en mappe med undervisningsmateriale, der også kan bruges som opslagsværk, når man er hjemme igen.
Alle kursister, der har gennemgået kursus, får et kursusbevis.
Tilmeldingen er bindende, så snart Modulkursus har bekræftet tilmelding.
For privatbrugere – altså når du selv skal betale for kursus – er der ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret fra den dag Modulkursus har sendt bekræftelse på optagelse til dig.
Ved afbud til kurset mere end 4 uger før kursusstart, afregnes et administrationsgebyr på 1000,- dkr. Ved afbud mindre end 4 uger før kursusstart betales den fulde kursuspris.
Tilskudsmuligheder: Kursisten betaler selv den fulde kursuspris. Efterfølgende tilskud fra f.eks. Pressens Uddannelsesfond ansøger kursisten selv om.
Kursusudbyder forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kursus/kursist, hvis der er mindre end fire kursister pr. kursusdag.
Andre kurser fra Modulkursus