Final Cut Pro X – Intro modul 1

Ikoner_1024x600_20163

Final Cut Pro X videoredigering. Modul 1: Intro-dag

Skal du i gang med at redigere video i Final Cut Pro X, eller har du snuset til programmet og ikke rigtig kommet videre, så er dette intro-kursus noget for dig.

På intro-dagen kigger vi helt grundlæggende på programmet og bevæger os igennem det. Gennem forskellige øvelser lærer du at organisere dine filer, så du altid ved, hvor de er – så din Mac ikke ”sander” fuldstændigt til. Vi kigger på at sætte ind/ud-punkt, vi arbejder med dækbilleder – og flytter det hele til din historielinje.

Vi får dit videobillede til at stå lækkert ved at rette farverne, justerer lyden til perfektion og føjer tekstskilte til dine film. Til sidst lægger vi det hele op på YouTube.

Du får udleveret kursusopgaver med tilhørende videofiler.

Kurset henvender sig til brugere, der gerne vil i gang med at redigere video med Final Cut Pro X, eller som er gået i stå med programmet. Som kursist skal du have kendskab til filstruktur på brugerniveau på Mac.

Efter denne første dag kan du redigere små færdige videofilm med tekstskilte på – lige klar til at blive lagt på YouTube eller lignende.