DAVINCI RESOLVE AVANCERET
Vil du styrke dine videoredigeringsevner? Dette avancerede kursus er for dig, der har gennemført intro-kurset eller har tilsvarende erfaring.
Vi arbejder videre med organiseringen af dit råmateriale, så du bevarer overblikket.
Du lærer at integrere stillbilleder med video og arbejder med lydens forskellige lag – speak, baggrundsmusik og undertekster, der løfter filmens kvalitet.
Henvender sig til Kurset er for dig, der har gennemført intro-dagen eller har tilsvarende kendskab til Davinci Resolve, og som ønsker at tage redigeringen til næste niveau.
Holdkursus - info
Tid: 9.30-16.30
Hold: 4-8 deltagere
Varighed: 1 dage
Hvor: Odense
Medbring: egen Mac/PC
Dato: 29. september 2026
Pris: 3975,- ex. moms
Tilmeld dig holdkursus
1:1 kursus - info
Tid: Fleksibelt – aftales ved bestilling
Hold: 1
Varighed: 1 dage
Hvor: Modulkursus eller hos dig
Medbring: egen Mac/PC
Dato: Fleksibelt – aftales ved bestilling
Pris: 6000,- kr. + moms
Tilmeld dig solokursus
Om kurset
Lær at kombinere stillbilleder og video, så de supplerer hinanden og skaber en levende, dynamisk fortælling. Du får indblik i, hvordan billeder kan bruges aktivt til at understøtte historien og skabe variation, rytme og større visuel gennemslagskraft i dine produktioner.
Vi arbejder samtidig med et professionelt workflow, hvor keywords og subclips gør det nemmere at organisere dit materiale, finde de rigtige klip og arbejde hurtigere og mere effektivt. Et godt overblik over dit materiale giver mere tid til den kreative del af redigeringen.
Lyden er en afgørende del af enhver film. Derfor lærer du at arbejde med speak, musik og lydklip, så lyd og billeder spiller naturligt sammen. Du får konkrete teknikker til at skabe en professionel lydoplevelse, der understøtter historien, skaber stemning og fastholder seerens opmærksomhed fra start til slut.
Generelle regler for kurset
Kurset indgår i en modulopbygget kursusrække i Davinci Resolve som består af tre niveauer: intro, avanceret og ekspert. Du kan vælge at tage ét enkelt modul eller gennemføre hele forløbet samlet. For at deltage på de højere niveauer kræves det, at du enten har gennemført det forrige modul eller har tilsvarende erfaring.
Rabatstruktur og tilskud
Der gives rabat ved tilmelding til flere moduler, forudsat at de bestilles samlet. Rabatten fratrækkes direkte på fakturaen.
Priser for holdundervisning (ekskl. moms):
1 modul (intro): 3.975 kr. / muligt PU-tilskud: 900 kr.
2 moduler (intro + avanceret): 7.700 kr. / muligt PU-tilskud: 1.800 kr.
3 moduler (fuldt forløb): 11.425 kr. / muligt PU-tilskud: 2.700 kr.
Priser for solokurser (ekskl. moms):
1 modul: 6.000 kr. / muligt PU-tilskud: 1.300 kr.
2 moduler: 11.750 kr. / muligt PU-tilskud: 2.600 kr.
3 moduler: 17.500 kr. / muligt PU-tilskud: 3.900 kr.
Praktisk info
Kurset afholdes som klasseundervisning i små hold med 4–8 deltagere, hvor undervisningen veksler mellem gennemgang og praktiske øvelser. Der er også mulighed for 1:1 undervisning, enten fysisk eller online.
Undervisningen foregår fra kl. 09.30 til 16.30. Dagen starter med morgenkaffe og brød, der serveres frokost midt på dagen samt kage om eftermiddagen. Derudover er der løbende adgang til kaffe, te, vand og frugt.
Du skal selv medbringe en Mac eller PC med den nyeste version af Davinci Resolve installeret samt en ekstern harddisk med minimum 500 GB ledig plads.
Som kursist får du udleveret undervisningsmateriale, som også kan bruges som opslagsværk efterfølgende. Efter gennemført kursus modtager du et kursusbevis.
Overordnede handelsbetingelser
Tilmeldingen er bindende, når den er bekræftet. For privatpersoner gælder der 14 dages fortrydelsesret fra bekræftelsestidspunktet. Ved afbud mere end 4 uger før kursusstart opkræves et administrationsgebyr på 1.000 kr., mens der ved senere afbud betales fuld pris.
Eventuelle tilskud, eksempelvis fra Pressens Uddannelsesfond, skal ansøges af kursisten efter betaling.
Kursusudbyderen forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kurser ved for få tilmeldte deltagere.