Adobe Premiere Pro – Videoredigering og de nye AI-værktøjer (2 dage)
Godkendt kursusudbyder af Mediernes Efteruddannelse.
KURSET HENVENDER SIG TIL:
Kurset henvender sig til dig, der vil i gang med videoredigering i Adobe Premiere Pro – eller som allerede har lidt erfaring, men ønsker en bedre forståelse af programmets muligheder og et mere effektivt workflow.
Adobe Premiere Pro – Videoredigering og de nye AI-værktøjer (2 dage)
Vil du lære at redigere video professionelt i Adobe Premiere Pro? På dette 2-dages kursus får du en grundig introduktion til programmet og lærer samtidig en række mere avancerede redigeringsteknikker, der kan løfte dine film til et højere niveau.
Du får styr på hele arbejdsprocessen – fra organisering af dit videomateriale til færdig redigering og eksport af din film. Undervejs kigger vi også på nogle af de nye AI-baserede værktøjer i Premiere Pro, som kan hjælpe med at automatisere og effektivisere dele af redigeringsprocessen – blandt andet inden for lyd, klipning og billedjustering.
Kurset er praktisk orienteret og består af en kombination af oplæg, demonstrationer og øvelser, hvor du arbejder med konkrete videofiler.
Efter kurset kan du selvstændigt producere og redigere videofilm klar til fx sociale medier, hjemmesider eller præsentationer.
Udbytte
Efter kurset kan du:
- organisere dit videomateriale og arbejde med et effektivt workflow
- klippe og opbygge en video på tidslinjen
- arbejde med ind- og ud-punkter og strukturere din fortælling
- justere farver og forbedre billedkvaliteten
- arbejde med lyd, speak, musik og lydeffekter
- kombinere video og stillbilleder i din redigering
- tilføje tekst, grafik og effekter
- bruge nogle af de nye AI-værktøjer i Premiere Pro til at gøre redigeringen hurtigere og mere effektiv
- eksportere dine videoer til fx YouTube, sociale medier eller web
Kursusindhold
Dag 1 – Introduktion til Adobe Premiere Pro
- Introduktion til programmets brugerflade
- Import og organisering af videofiler
- Arbejde med projektstruktur og workflow
- Klipning på tidslinjen
- Ind- og ud-punkter
- Arbejde med dækbilleder (B-roll)
- Farvejustering
- Lydjustering
- Tekstskilte og simple grafiske elementer
- Ved slutningen af dagen har du redigeret færdige video til f.eks SoMe eller Facebook.
Dag 2 – Videregående redigering og AI-værktøjer
- Organisering af større projekter
- Arbejde med keywords og subclips
- Samspil mellem video og stillbilleder
- Speak, musik og lydredigering
- Forbedring og justering af lyd
- Effekter og filtre
- Introduktion til AI-baserede funktioner i Premiere Pro, der kan hjælpe med fx lydforbedring, automatiske klip og effektiv redigering
- Smarte arbejdsgange, genveje og tips
- Eksport og klargøring af video til forskellige platforme
- Efter dag 2 har du fået en række værktøjer og teknikker, der gør din redigering både hurtigere og mere professionel.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der vil i gang med videoredigering i Adobe Premiere Pro – eller som allerede har lidt erfaring, men ønsker en bedre forståelse af programmets muligheder og et mere effektivt workflow.
Det anbefales, at du har almindeligt kendskab til filstruktur på Mac eller PC.
Undervisningsform
Kurset består af en kombination af introduktion, demonstrationer og praktiske øvelser. Du arbejder med konkrete kursusopgaver og tilhørende videofiler undervejs.
- Holdundervisning: 4–12 deltagere
- Solo-undervisning (1:1): Afholdes hos dig eller hos Modulkursus i Odense
Efter endt kursus modtager du et kursusdiplom.
Relaterede Premiere Pro kurser:
Evt. spørgsmål til dette kursus kontakt kursusarrangør Robert Wengler på 20430656
GODKENDT KURSUSUDBYDER:
Foto: Privat
Robert Wengler, indehaver af Modulkursus. Selvstændig fotojournalist og uddannet pressefotograf fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986 og har arbejdet som pressefotograf på Fyens Stiftstidende i Odense i mere en 30 år. Siden år 2000 har jeg været underviser, kursusleder og kursusudvikler på adskillige kurser under Den Journalistiske Efteruddannelse (DJE), Update, Boost samt egne udbudte kurser inden for bl.a. videoredigering i Final Cut Pro X, Adobe Premiere, Davinci Resolve, Lightroom, Adobe Photoshop, Capture One, fotografering, lyslægning med mere.
Generelle regler for kurset:
Kurset bliver afholdt som klasseundervisning i små hold på 4-12 elever. Undervisningsformen er tavleundervisning vekslende med individuelle øvelser.
Hver kursist medbringer selv en Mac eller PC med nyeste Adobe Premiere installeret. Kursisten skal desuden medbringe en ekstern harddisk med minimum 500 GB fri plads.
Kurset starter kl. 09.30 og varer til 16.30. Ved ankomst er der morgenkaffe med brød. Frokosten bliver serveret kl. 12.30, og midt på eftermiddagen serveres der kage. Regelmæssige pauser bliver lagt ud over dagen.
Der er adgang til vand, kaffe/te og frugt gennem hele kursusdagen.
Alle kursister får en mappe med undervisningsmateriale, der også kan bruges som opslagsværk, når man er hjemme igen.
Alle kursister, der har gennemgået kursus, får et kursusbevis.
Tilmeldingen er bindende, så snart Modulkursus har bekræftet tilmelding.
For privatbrugere – altså når du selv skal betale for kursus – er der ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret fra den dag Modulkursus har sendt bekræftelse på optagelse til dig.
Ved afbud senere end 2 uger før kursusstart betales den fulde kursuspris.
Tilskudsmuligheder: Kursisten betaler selv den fulde kursuspris. Efterfølgende tilskud fra f.eks. Pressens Uddannelsesfond ansøger kursisten selv om.
Kursusprisen er eksklusive moms.
Kursusudbyder forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kursus/kursist, hvis der er mindre end fire kursister pr. kursusdag.